Søg efter:

Bunker på Dueodde

 Oplev to store tyske kanonstillinger fra 2. verdenskrig.

Bunker fra krigen på Dueodde

I Dueoddes fyrreskov kan du også opleve nogle af krigstidens gamle bunkere.

Her var det meningen, at der skulle placeres nogle 17 meter lange kanoner, som skulle kunne skyde 42 kilometer og på den måde lukke for al indsejling østfra. Tyskerne havde planer om fire kanonstillinger, hvoraf to nåede at blive bygget. Formålet med kanonstillingerne var at beskyde den skibstrafik, der var syd for Bornholm.

Sådan kommer du til bunkerne

Drej af ved Skrokkegårdsvej ned mod Dueodde Familiecamping og Hostel.  Bilen kan sættes ved enden af vejen ved parkeringspladsen, hvorefter man kan gå tilbage til kanonstillingerne (200-300m). Bunkerne ligger ved starten af Skrokkegårdsvej på både venstre og højre side. De kan være svære at se fra vejen, men Kanonstilling G3 findes på den østlige side langs H.C. Møllersvej og er den letteste at få adgang til.

Bunker på Dueodde
Info:

H. C. Møllersvej 6

3730 Nexø

Dueodde

Til stedets hjemmeside

Entré Gratis