Søg efter:

Husby Klitplantage

Husby Klitplantage ligger tæt ved Vesterhavet og består af et bakket klitlandskab dækket af hedebevoksning og klitgræs, som går over i fyr- og granskov. Længere inde landet vokser bøg og andre løvtræer.

I plantagen kan du blandt andet opleve krondyr, rådyr, fuglekonge, musvåge, tårnfalk og natravn.

Marens Maw

Klitten “Marens Maw” (Marens Mave) ligger på kanten af skovarealerne og klitheden i den vestlige del af plantagen. Udsigten over det vilde Vesterhav, den rolige Nissum Fjord og Husby Klitplantage er fantastisk.

‘Gryden’ i plantagens vestside er en karakteristisk klitdannelse – en såkaldt parabelklit. Vind og vejr har skabt Gryden, hvor alt sand er blæst væk ned til grundvandet.