Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, Aalborg blev bygget i 1624 i flammede, mørkerøde munkesten for Jens Bang, som var en typisk renæssanceskikkelse og storkøbmand, og en af byens rigeste mænd. Arkitekten er ukendt. Stenhuset er et af de bedst bevarede huse fra Christian IV’s tid.