Kringsminde Museumsgård
Museumsgården Kringsminde i Egeskov er i sine nuværende bygninger fra 1700-tallet, men der har været gårdbebyggelse på stedet siden 1600-tallet. I 1975 købte Fredericia kommune gården, der siden blev fredet i 1982. Fra 1990 har der været museumsskole på Kringsminde.
Der er ingen fast åbningstid på Kringsminde Museumsgård og årlige arrangementer annonceres i dagspressen. Særligt i skoleferier afholdes der markeder og arrangementer på Kringsminde Museumsgård.
Der kan også arrangeres rundvisninger igennem Fredericia Bymuseum.