Søg efter:

Rebild Bakker

Rebild Bakker er meget mere end lyngklædte bakker i sensommeren. Her kan du hele året rundt opleve storslået natur.

Rebild Bakker er et storslået og smukt kuperet hedelandskab i Rebild National Park. Hvert år danner bakkerne rammerne for årets Rebildfest, den 4. juli – USA’s uafhængighedsdag.

Området har nogle fantastiske vandreruter, blandt andre Rebild Bakker ruten, som er en certificeret rute (markeret med hvid) – i resten af statsskoven er vandre ruterne markeret med gul. 

Rebild Bakker er på mange måder fantastisk året rundt med sine forskellige farver og de lyngklædte bakker. I perioder af året, kan du opleve får i bakkerne.

Plejen af Rebild Bakker er en evig kamp mod træerne. Hvis området får lov at passe sig selv, vil lyngbakkerne hurtigt blive til skov. Så selvom der på udvalgte steder bliver fjernet skov, er det vigtigste redskab stadig dyrene, fordi fårene plejer området ved at æde græs og træopvækst.

Rebild Bakker
Info:

Rebildvej

9520 Skørping

Entré Gratis