Lynghøjsøerne

Ved de tre søer med det smukke blå søvand er der både mulighed for at bade, fiske, kælke, cykle og vandre.
Eller hvad med en troldejagt – kan du finde Runde Rie, der sidder fredeligt og fisker i en af søerne?
Hvis du er til en frisk tur i det våde element, findes der både svømmebaner og en ponton med vippe i Lynghøjsøerne. Du kan også fiske i søerne. Husk fisketegn!
Eller hvad med en stemningsfuld overnatning i et shelter ved den vestlige af søerne.
Området, den gamle Svogerslev Grusgrav, er også perfekt til en hyggelig gåtur med familien eller til at lufte hunden. I kan endda lade hunden løbe frit i det store område, der er indhegnet til hundeskov.
For cykelentusiaster er der en række MtB spor, som gør Lynghøjsøerne til et attraktivt cykelområde.
Der er flere p-pladser ved de tre søerne, hvor det er muligt at sætte bilen og starte udflugten.
Lynghøjsøerne ligger cirka en halv times kørsel fra København.