Efter 1720 fik en privatmand i Hamborg koncession på al postkørsel i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Han skulle også sørge for at der fandtes lokale postmestre, der bl.a. skulle varetage personbefordringer med diligencerne. I 1729 fik Aabenraa sin første postmester Thomas Thomsen, hvis hus blev postkontor.

Dets placering var i Fiskergade. Som tredje postmester i Aabenraa udnævntes i 1754 Hermann Daniel Linde, der i mange år havde været tjener hos den stedlige amtmand von der Lühe på Brundlund. I hans tid som postmester skete store forandringer af postvæsenet. Privatiseringen af postvæsenet ophørte. Den afløstes af den kongelige post, der besørgede pakke- og postforsendelser samt personbefordring i diligencer ad postruterne.

Aabenraa blev i 1765 en station på hovedpostruten gennem hertugdømmerne, hvor diligencen fremover afveg fra hovedruten ad Hærvejen og tog ned til Aabenraa. Forinden var der foretaget store vejanlæg, som bragte byen i forbindelse med hovedruten. Mod syd blev strækningen ad Stubbæk stenbro udbedret, mod vest blev vejen gennem bakkerne fra Kolstrup til Brunde planeret og mod nord blev vejen til Haderslev udbedret. Forud for vejbyggeriet blev der bygget et hus for postmesteren. Et par gavlhuse i Søndergade blev revet ned.

For lånte penge fra den kongelige kasse lod postmester Linde bygge et lille palæ, som blev en fornem bygning sammenlignet med Aabenraas mange små gavlhuse og langhuse. Postmestergården blev opført i typisk rokoko stil. Arkitekten er ukendt, men det drejer sig med stor sandsynlighed om egnens førende bygmester Lorentz Jacobsen (1721-79) i Aabenraa, der bl.a. har stået for Ballegård, Skovbølgård og delvist Augustenborg slot. Palæet blev et brandmuret tværhus i to etager med stald, bryggerhus i bindingsværk samt et halvtag, der første gang er beskrevet i Aabenraas brandtaksationsprotokol 1758. Omkostningerne var store, men Linde fik et 30-årigt lån af Generalpostamtet.