Den Gamle smedie
Historien om den gamle smedie i Vildbjerg
Fra 1880-erne var der smedeforretning på Pugdal mark, men den blev flyttet til Nørregade – bogstaveligt sten for sten – hvor Den gamle Smedie blev opført i 1904 tæt ved møllen. Det skete i erkendelse af, at det var ved møllen, arbejdsopgaverne skulle hentes, når egnens bønder kom for at handle. Smedemester Hans Julius Hansen drev forretning frem til 1941, hvorefter sønnen Hans Oluf Hansen fortsatte frem til 1984, hvor han blev pensioneret. Smedien blev udbudt til salg, men det lykkedes for politiassistent N. C. Pedersen at overtale kommunen til at købe den, hvorefter den blev indrettet til museum.
I de følgende år udført N. C. Petersen og lærer Bernt Billeskov et stort arbejde med at registrere smediens værktøj. Smedien har i det store og hele bevaret sit gamle udseende. Den er fuldt “møbleret” og funktionsdygtig med et stort udvalg af gamle smedeværktøjer. På fælles initiativ blev smedien i 1999 omdannet til en selvejende institution, og købte smedien af Trehøje Kommune for l kr. Bestyrelsen var: Johannes B. Skibild, Poul V. Møller, Ejner D. Kragelund og Vagn Linde. I de første år af det nye årtusinde, har bestyrelsen givet smedien en større gennemgang.
Der er lagt nyt tag på bygningen, hvor det med tagpap er tilbageført til oprindelsen. Flere mure renoveret og porte udskiftet. Der er også etableret kaffestue med toilet. På det sidste er der yderligere lavet brostensarbejde, så kørestolsbrugere har lettere adgang, samt rejst smedejernsgitter og låge ved forhaven. Da Den gamle Smedie blev overtaget af kommunen fulgte alle redskaber og indbo med.
Den gamle esse, der er fra 1904, bruges stadigvæk flittigt. Det er især ved gæstebesøg i smedien at det gamle håndværk med at fremstille en hestesko holdes i hævd. Og der er mange besøgende. Den gamle ambolt har stået model til udretning af materiale, der blev opvarmet i essen. Skulle der hugges huller ud eller hugges kanter af, foregik det ligeledes ved ambolten og med den store forhammer. En af boremaskinerne er stadigvæk trukket med hånden, og et svinghjul sørger for et stabilt drev.
Allerede lige efter forrige århundredskift, hvor Vildbjerg fik elværk, blev der på smedien installeret en motor, der med remme og forskellige hjulstørrelser kunne give vekslende hastigheder, eksempelvis på boremaskinen og slibestenen. I smedien findes et utal af håndredskaber. Tidligere var det almindeligt, at håndværkere og også smede selv fremstillede deres værktøj. Det betød, at de til en hvilken som helst arbejdsopgave fik fremstillet det værktøj, der var nødvendigt. Da Hans Oluf Hansen forlod Den gamle Smedie for sidste gang, satte han sine træsko inden for døren i smedieværkstedet. De står der endnu.
Den gamle smedie i Vildbjerg er ikke kun en museum, den bliver levendegjort hver torsdag