Søg efter:

Pikkerbakken

Fra toppen af Pikkerbakken kan du se milevidt omkring

Den flotte udsigtsplatform, der i form af Danmarks yderste odde, strækker sig ud fra toppen af Pikkerbakken, er en af Frederikshavns flotteste attraktioner. Platformen giver en unik udsigt over byen, havnen og Hirsholmene med kig til både Sæby og Skagen – i klart vejr kan du også se helt til Læsø. Ved platformen kan du se Kongestenen, hvor tre gange Kong Frederik har sat deres navnetræk den seneste er dog endnu kronprins). Udsigtspunktet er også et yndet sted at blive viet.

Pikkerbakken er en del af en 3 km lang kystskrænt, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden. Den imponerende skrænt er opstået efter den største landhævning i Danmark. Selve Pikkerbakken rejser sig 71 meter over havet.

Mellem Bangsbo og kysten er landskabet præget af den høje indlandsskrænt, der strækker sig fra Gedebjerg i syd til Pikkerbakken i nord. Det højeste punkt er Øksnebjerg (95 meter over havets overflade). Bag skrænten ligger Vrangbækdalen, hvor Bangsbo Å løber, og længere mod vest Flade Bakker der når helt op i 122 meter.

Pikkerbakken
Info:

Dronningestien

9900 Frederikshavn

Entré Gratis